Farverige pelargonier skaber sommerglæde.

  • Sorter
  • Anvendelse
  • Pressemeddelelser

Pelargonien er en stjerne blandt have- og altanplanter. Med dens glade farver og mange forskellige typer, skaber den sommerstemning, glæde og øger følelsen af velvære. Samtidig er denne plante nem at passe og langt mere alsidig end mange tror. Pelargonier er perfekte til enhver livsstil.

De lyser op på byens altaner og terrasser, tilføjer et stænk af farve til haven, kan bruges som sommerbordpynt eller vægophæng og giver et specielt touch til interiøret. Ikke underligt, at flere og flere unge mennesker opdager denne sommerskønhed, der oprindeligt kommer fra Sydafrika. Eksperter og plantenørder fra Pelargonium for Europa viser dig her de uendelige muligheder.

Altaner og terrasser med pelargonier

Planteparadis i byen: Planter er en fantastisk måde at øge feel-good faktoren på byens altaner og terrasser. Pelargonier passer perfekt såvel på solrige pletter som i halvskygge. De vokser hurtigt og har et væld af langvarige blomster. De er nemme at passe og hårdføre på samme tid.

Venstre: Her er pelargonier i en glaseret, brun krukke en stor kontrast til de grønne planter i de firkantede rustne plantekasser.

Til højre: Pelargonier arbejder også godt sammen med hjemmelavede møbler, som denne moderne kombination af en arbejdsstation med flere plantekasser indbygget, der er lavet af paller. På en tagterrasse i byen, omgivet af masser af farverige pelargonier, kan du fremtrylle en feriestemning, også mens du arbejder.

Til venstre: Skab alternative plantekasser i et trendy genbrugslook. Placer flere malede dæk ved siden af og oven på hinanden og fyld dem med pelargonier og andre blomstrende og grønne planter.

Tip: Til gavn for insekter, især bier, kan du kombinere pelargonier med andre sol-elskende planter. Dermed bliver din blomstrende altan midt i byen en oase af velvære for både dig og insekterne.

Farverige pauser med Pelargonier

En have, uanset om det er på landet eller i byen, tilbyder det perfekte tilflugssted til en lille pause fra hverdagen. Omgivet af grønt og farverige blomster, der inviterer dig til at slappe af. Med deres livlige og glade nuancer bidrager pelargonier til en indbydende  sommerstemning. Sørg for, at der er lys, når du vælger placering til denne potteplanten, da den har brug for en placering med sol eller halvskygge for at trives. Pelargonierne, der opringeligt er fra Sydafrika, er ud over at være forskelligartede mangeblomstrende planter, også nemme at passe, samt gode at kombinere med andre planter. De passer glimrende med andre blomstrende og grønne planter, der ligesom dem foretrækker solrige steder.

Til venstre: Salvie, alm. bægerranke og røllike tilhører den samme soltilbedende plantegruppe som pelargonier. De tiltrækker også bier og andre insekter.

Til højre: Væddeløberen, Middelhavets citron og klementintræer, og forskellige krydderurter er også ideelle partnere for pelargonier.  

Til venstre: Pelargonier gør sig godt  i kreative projekter som denne væg med lodrette cykelhjul i haven. Hængende på en væg danner cykelhjulene en finurlig og iøjnefaldende baggrund for de farverige blomsterpotter. Du skal blot vedhæfte potterne til egerne med ståltråd. Blomstrende pelargonier i en blanding af nuancer giver en flot eksplosion af farve.

Til højre: Havehylde af halv stol: Ved at bruge halvdelen af et sæde og sætte det fast på ryglænet af en gammel træstol, omdannes stolen til en hængende hylde. En original løsning, som fint passer sammen med en enkelt blomstrende pelargonie.

Pelargonier - også som afskårne

Uanset om det er til en dekoration til sommerbordet, vægophæng eller hårpynt er Pelargonier idéelle at bruge som afskårne blomster. De tilbyder en bred vifte af farver med deres blomster i forskellige nuancer, former og størrelser. Selv små individuelle blomster kan bruges til at skabe dekorative detaljer.  

Garanteret wow-effekt: En træholder med reagensglas pyntet med  afskårne pelargonier og stearinlys i matchende farver er en sikker måde at skabe opmærksomhed på til din næste havefest. Med lidt snilde  og tålmodighed kan du selv skabe dette smukke festbord.
Til højre: Pynt et smagfuldt bord med farvestrålende afskårne pelargonier i et udvalg af glasvaser for at skabe sommerstemning og positive vibes. Som en lille personlig blomsterhilsen til hver gæst, kan du kreere en servietring med blomster. Blomsterhovederne er bundet på en piberenser, der først er snoet om servietten.

Venstre: Håndlavede servietringe bundet ved hjælp af friske afskårne pelargonie er en idéel personlig hilsen på et hvert sommer-middagsbord og det perfekte supplement til blomsterbordpynten.

Blomstervæg med Pelargonier

Nøgne, grimme vægge i forvandling: Dette originale ophæng er skabt med en farvevariation af afskårne pelargonier og udgør et blomstrende sommergardin. Placer pelargoniestilke i små reagensglas fyldt med vand, og fastgør dem til en dekorativ gren med klar tråd. Dette iøjenfaldnede vægophæng emmer af sommervibes og er tilmed hurtigt at skabe på enhver terrasse eller altan.

Hårpynt med friske blomster er natur-inspireret og festligt til enhver sommerfest. Til dette farverige hårsmykke (højre), er smukke pelargoniehoveder sat sammen med løvefod, slangeurt, katteurt og akeleje fra haven. Alle er bundet på en stor hårclip.

Sommer, sol og gode vibes: Plargonier blomstrer i mange forskellige farver og former og forvandler en simpel stråhat og skuldertaske til unikt sommertilbehør med farverige detaljer til enhver lejlighed. Pressede pelargoniebuketter og blade i en dobbeltsidet glas billedramme er en fantastisk og andeledes måde at skabe liv på. De kan også bruges som bordskånere, og passe ind til bordpynten til sommerfesten.

Tip: Når du samler rammen, skal du sørge for, at blomsterne er friskplukkede. Derved holder blomsterne deres oprindelige farve og struktur længere.

En anden idé, der garanteret kan være et hit til sommerfesten, er isterninger med spiselige pelargonie-blomster (geranium eller duftpelargonier). Du skal blot fylde en isterning-bakke op halvvejs med vand, tilsæt pelargonieblomsterhovederne og placer forsigtigt bakken i fryseren. Når terningerne er delvist frosset, fyldes bakken op og puttes tilbage i fryseren, indtil vandet er frosset fast. Når terningerne smelter, vil blomsterne flyde smukt på overfladen. Tip: Til brug i drikkevarer anbefaler vi økologisk dyrkede duftpelargonier.

Green Living:  Pelargonier i boligen

Godt nyt til  alle uden altan eller terrasse: Ingen behøver at undvære pelargonier. Med den rette omhu kan denne alsidige plante også overleve på et lyst indendørs sted og skabe en glad og oplivende sommerstemning med sit farverflor.

De engelske pelargonier er bedst egnet til dette. Med sine mættede farver, ofte med et mørkt øje i midten, er dette pelargoniernes skønhedsdronning. De engelske pelargonier blev oprindeligt forædlet som en indendørs plante og i modsætning til de klassiske udendørs pelargonier, blomstrer de i det tidlige forår. Der er også sommerblomstrende sorter, der trives udendørs på steder, der er beskyttet mod vind og regn.

Spiselige duftpelargonier kan også nydes indenfor og scorer højt med dens mange duftvariationer. Fra citron, mynte og rosenduft til muskatnød, ingefær, æble og appelsin eller fersken, chokolade og cola, du kan finde næsten enhver duft. Duftpelargonier er en fantastisk tilføjelse til klassiske krydderurter og kan bruges på en række forskellige måder i det kreative køkken.